Tandblegning
Tandblegning er en kosmetisk behandling, der anvendes til at lysne misfarvede tænder og give et mere hvidt smil. Behandlingen kan udføres som ekstern blegning, hvor hele tandsættet lysnes, eller som intern blegning, hvor en enkelt rodbehandlet tand behandles indefra.

Ekstern blegning – hvordan udføres behandlingen
Ekstern blegning udføres på ydersiden af tænderne og foregår i samarbejde med tandlægen for at sikre et sikkert og effektivt resultat. Behandlingsforløbet inddeles i følgende steps:
Samtale og vurdering
- En indledende konsultation med tandlægen, hvor tandstatus vurderes.
- Oplysning om forløbet, forventet resultat og eventuelle bivirkninger.
- Lovpligtig 2 ugers betænkningstid før behandlingen kan påbegyndes.
Forberedelse og scanning
- Scanning af tandsættet for at fremstille individuelt tilpassede blegeskinner.
Udlevering af blegeskinner og gel
- Udlevering af blegeskinner og specialudviklet blegegel.
- Grundig instruktion i korrekt anvendelse af blegegel og skinnerne derhjemme.
Kontrol og opfølgning
- Farvekontrol og klinisk foto udføres hhv. før, under og efter blegningsforløbet for at dokumentere resultatet.
- Regelmæssig opfølgning for at vurdere effekten og sikre, at tænderne reagerer som forventet.
- Afsluttende kontrol, når det ønskede resultat er opnået.
Krav til
tandblegning
For at sikre en sund og sikker behandling skal følgende være opfyldt:
- God mundhygiejne
og ingen aktiv tandkødsbetændelse. - Sunde tænder uden sygdom i tandvævet
Ingen ubehandlede huller eller revner. - Begrænset antal fyldninger og restaureringer
da disse ikke bleges og herved, kan resultere i uhensigtsmæssige farveforskelle i tandsættet.

Intern blegning – Blegning af rodbehandlede tænder
Rodbehandlede tænder kan være eller med tiden blive mørkere, hvilket kan påvirke smilets æstetik. Intern blegning anvendes til at lysne en enkelt tand indefra.
Behandlingsforløb:
- Tanden vurderes for at sikre, at den er egnet til blegning.
- En lille åbning laves i tanden, hvor blegemiddel placeres i det indre tandkammer.
- Midlet forsegles og får lov til at virke i en kortere periode.
- Blegningen gentages efter behov, indtil det ønskede resultat opnås.
- Tanden lukkes til sidst med en permanent fyldning.
Intern blegning er en skånsom metode til at genskabe en naturlig tandfarve og sikre et harmonisk smil.
Det er dog forskelligt, hvor godt blegemidlet virker på den enkelte misfarvning, hvorfor behandlingsforløbet er individuelt.
Mulige
bivirkninger
Tandblegning er generelt en skånsom behandling, men nogle patienter kan opleve:
- Kuldefølsomhed
der typisk aftager efter endt behandling. - Irritation af tandkød
hvis gelen kommer i kontakt med blødt væv.
Ved ubehag kan behandlingen justeres i samråd med tandlægen.
Har du spørgsmål?
Kontakt os for en vurdering og få professionel rådgivning om den bedste behandling for dig.