Få svar på dine
spørgsmål
Generelt
Hvordan skifter man tandlæge?
I Danmark kan man frit skifte tandlæge, hvilket betyder, at du helt selv kan vælge, hvem du vil have som din tandlæge. Man er desuden heller ikke bundet til at have tandlæge i en bestemt by eller landsdel, så valget afhænger ikke af din adresse.
Alt du behøver at gøre, er at ringe til klinikken, så klarer vi resten. Hvis du fortæller os hvor du tidligere har gået til tandlæge, kan vi bede dem om at sende din journal og dine røntgenbilleder til os, inden dit første besøg.
Hvor ofte skal man gå til tandlæge?
Nøgleordet i moderne tandpleje er rettidig omhu. Det betyder, at du skal gå til tandlæge så sjældent som muligt og samtidig så ofte som nødvendigt for at undgå udvikling af sygdom – og aldrig sjældnere end hvert andet år.
Vi anbefaler 1 gang årligt, og er der behov for mere aftales dette med din tandlæge.
Er du i tvivl, så spørg endelig.
Hvor ofte skal man have taget røntgenbilleder?
Røntgenbilleder tages ofte i forbindelse med en almindelig undersøgelse.
Bitewings – som er oversigtsrøntgenbilleder – tages gerne ca. hvert andet år, afhængigt af din aktuelle tandstatus, som et led i en forebyggende behandling.
Her kan man blandt andet se, om der skulle være huller under eksisterende fyldninger eller mellem tænderne.
Hvad gør man, hvis man ikke har råd til tandlæge?
Kommunen kan yde hjælp til din egen udgift til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignende, hvis du ikke selv har midler til at betale udgiften. Det gælder eksempelvis, hvis du får offentlig forsørgelse som kontanthjælp. Hjælpen kan bevilges efter Aktivlovens § 82.
Derudover, har vi her på klinikken, et samarbejde med firmaet Sundhed+, som tilbyder muligheden for at låne penge til tandbehandling.
Kan pensionister få tilskud til tandlæge?
Hvis du opfylder nogle økonomiske betingelser, kan du få helbredstillæg.
Helbredstillæg er et løbende tilskud til fx. medicin, høreapparat, fysioterapi – og altså også tandlæge- tillægget bliver fornyet hvert år, hvis du er berettiget til tilskuddet. Det er afhængigt af din indtægt og din eventuelle formue.
Du søger om helbredstillæg på www.borger.dk – eller hos borgerservice i din kommune, som kan hjælpe dig med at ansøge.
Hvordan søger man tilskud til tandlæge?
Hvis du modtager offentlig ydelse såsom kontanthjælp eller sygedagpenge, skal du lave en ansøgning til kommunen, hvor du oplyser om:
- hvad du søger om
- din begrundelse for at søge
- dine forsikringsforhold
- din formue, plus evt. ægtefælles
- dine indtægter, plus evt. ægtefælles
- dine udgifter, plus evt. ægtefælles
Du kan bruge kommunens ansøgningsskema og vedlægge din dokumentation.
Dette kan din sagsbehandler også assistere med
Brug for hjælp til din tandlægeregning?
Vi forstår, at tandbehandling kan være en større investering. Hvis det ikke er muligt at betale hele beløbet på behandlingsdagen, tilbyder vi muligheden for en afdragsordning gennem Sundhed+.
Forhåndsgodkendelse
Hvis du ønsker at benytte denne løsning til finansiering af din behandling, er det vigtigt, at du på forhånd sørger for at være oprettet og godkendt, inden behandlingen påbegyndes.
Vi hjælper gerne
Har du brug for vejledning i ansøgningsprocessen, så hjælper vi dig gerne. Du kan læse mere om Sundhed+ og ansøge via linket nedenfor.
Kommer jeg ind til den samme tandlæge?
Ja. Vi bestræber os på, at du altid kommer ind til den samme tandlæge
– dvs. din faste tandlæge, som kender dig og din tandsundhed bedst. Det giver både tryghed og kontinuitet i dit forløb.
Ved akutte problemer gør vi vores bedste for at hjælpe dig hurtigt – også selvom det kan betyde, at en anden tandlæge træder til.
Hvorfor bløder det, når jeg børster tænder?
Blødning fra tandkødet skyldes ofte betændelse (gingivitis) som følge af bakteriebelægninger. Det er et tegn på, at tandkødet ikke er helt sundt – og ikke at du børster for hårdt. Med grundig og regelmæssig tandbørstning og brug af tandtråd eller mellemrumsbørster vil blødningen som regel aftage i løbet af få dage.
Hvis blødningen fortsætter, bør du få det undersøgt hos tandlægen.
Gør det ondt at have huller?
Ikke altid.
I begyndelsen mærker man ofte slet ikke, at man har et hul. Men hvis det får lov at udvikle sig, kan det give isninger, tandpine eller ømhed ved tygning.
Derfor er det vigtigt med regelmæssige tandeftersyn, så huller opdages og behandles i tide – inden de giver smerter.
Hvorfor skal min visdomstand fjernes, når jeg ikke har smerter?
En visdomstand kan godt skabe problemer, selvom du ikke oplever smerter. Hvis tanden sidder skævt, kun er delvist frembrudt eller er svær at holde ren, kan det føre til betændelse, huller i nabotanden eller tandkødsproblemer.
I nogle tilfælde kan visdomstænder også skade nabotanden ved det, vi kalder resorption, hvor trykket fra visdomstandens frembrud nedbryder nabotandens rod.
Derfor anbefales det nogle gange at fjerne visdomstænder som en forebyggende behandling – før der opstår symptomer eller skader.
Vi vurderer altid behovet individuelt og tager røntgenbilleder for at følge tandens position og frembrudsretning. Hvis visdomstanden bryder korrekt frem og ikke giver gener, er det som regel nok med instruktion i grundig renhold og evt. lindrende behandling under frembruddet.
Hvorfor er min tand kuldefølsom?
Kuldefølsomhed opstår typisk, når tandens følsomme områder bliver blottet. Det sker ofte, hvis tandkødet trækker sig tilbage (blottet tandhals), eller hvis tandemaljen er slidt ned. Andre mulige årsager kan være et begyndende hul eller betændelse i tandkødet. Disse tilstande kan gøre tanden mere sensitiv over for kulde og søde sager.
Hvis du oplever vedvarende følsomhed, anbefaler vi, at du får det undersøgt hos din tandlæge, så årsagen kan findes og den rette behandling igangsættes.